Mange er af den opfattelse, at det både er billigt og miljørigtigt, men solenergi er i virkeligheden meget dyrere end andre former for vedvarende energi. Det bedste du gør, er at lette din egen grønne samvittighed.

»Der er ingen tvivl om, at du får langt mere ud af vindkraft end solenergi. Det er meget mere udviklet end solenergi,« siger Frede Hvelplund, der forsker i vedvarende energi på Aalborg Universitet.

Hvorfor er der så så mange, der satser på solenergi?

»Folk vil gerne gøre noget godt for klimaet. Og der virker det som en dejlig måde at kunne gøre noget selv. Man kan jo lave så mange ting i tilværelsen uden, at det kan betale sig. Og man sparrer jo trods alt en del af sit elforbrug,«siger Frede Hvelplund.

Økologisk signalværdi
En fællesejet vindmølle producerer cirka 100 gange så meget strøm som et stort solcelleanlæg, og produktiviteten er da heller ikke det vigtigste, når det gælder solenergi, erkender Allan Nelsson , der er formand for varmelauget i boligkaréen Hestestalden på Vesterbro.

Her fik beboerne i 1996, som nogle af de første, tilskud af kommunen til at opsætte fem store solcelleanlæg som et forsøg.

»Der er absolut ingen økonomi i solceller. Det handler mere om at synliggøre bæredygtighed i hverdagen. Men der ligger naturligvis også en signalværdi i det. Og det styrker også fællesskabet blandt beboerne,« siger Allan Nelsson.

Firmaet EnergiMidt, der arbejder med at udvikle vedvarende energi, regner først med, at solenergi vil kunne betale sig økonomisk om 10-15 år. Men det regnestykke er afhængig af, hvor billige solcelleanlægene bliver med tiden.

For miljøets skyld
»Selv med de store anlæg er det en af de dyreste energikilder. Priserne på solceller falder, jo flere der anvender dem. Men hvis man skal satse på solceller, så er det primært for miljøets skyld,« siger fagansvarlig Kenn Frederiksen fra EnergiMidt.

Norge er ifølge det tyske bilblad ‘auto motor und sport’ det dyreste i Europa, hvis man vil køre Cayenne. Der skal man give, hvad der svarer til 1,4 millioner danske kroner for en Cayenne S. Det er en anelse mere, end det, den koster i Danmark.

Find dem her.

Bjørn Lomborg vil plante en forfærdelig masse tørstige træer i områder, der bliver oversvømmede, som så skal konsumere det overskydende vand. Hvorfor det? Hvorfor ikke handle allerede nu - det bliver ikke billigere! Regeringen snakker konstant om økonomisk ansvarlighed. Hvis der virkelig var handling bag ordene, ville de skride til en langt mere ambisiøs klima- og miljøpolitik, da det i fremtiden vil koste Danmark og danskerne endnu mere i forhold til prisen på at forebygge klimakatasriofen.

Men det er ikke nok at handle på nationalt plan. Alle lande og virksomheder med ressourcerne til det har et fælles ansvar for at begrænse sin belastning af miljøet. I Danmark og i andre af verdens rigeste lande udleder vi mange gange så megen CO₂ som de fattigste lande. Det kan vi ikke være bekendt, når vi i dag har det kæmpe økonomiske råderum, som vi har.

Det kan man onsdag læse i Berlingske Tidende, der i en række artikler om fremtidens klima har talt med flere danske eksperter i klimatologi og klimatilpasning.

Det bliver værre

“Hvis folk vidste, hvor stor den reelle risiko er for, at kystnære områder bliver oversvømmet, så ville de ikke købe boliger dér. I de kommende år vil der ske nogle forskydninger i, hvilke ejendomme der har høj værdi, og det vil ske ud fra oversvømmelsesrisikoen. Der er løbet rigtig meget vand i kældrene i de sidste fem-seks år, men det er ulig meget mere kritisk, når du får vand på terræn. Og dér har vi kun set begyndelsen. Det bliver meget værre,” lyder den håndfaste udmelding fra Karsten Arnbjerg, der er lektor på DTU og ekspert i klimatilpasning og ekstreme skybrud.
Kunne ikke drømme om at købe hus nær kysten
Hans udsagn bakkes ifølge Berlingske Tidende op af klimaprofessor ved Københavns Universitet, Eigil Kaas, der ikke kunne drømme om at købe et hus på en lavtliggende grund nær kysten.

“Personligt ville jeg ikke købe noget, der ligger under et par meter over havets overflade - og slet ikke hvis det lå for sig selv i et tyndt befolket kystområde,” siger professoren.
Vandstanden kan stige til 1,20 meter
Endvidere peger han på, at der er videnskabelig indikation i retning af, at den maksimale globale vandstandstigning i løbet af de kommende 100 år godt kan blive en hel del højere end de 59 cm, som FNs klimapanel forudser i sin seneste rapport.

En række nye modeller, der tager højde for den accelererende afsmeltning i Arktis og Grønland, indikerer, at den globale vandstand risikerer at stige med op mod en meter, hvis klodens mennesker ikke reducerer deres samlede CO2-udslip. Læg dertil 1,20 meter, som er netop den højde over daglig vande, der blev målt i Københavns Havn under en historisk høj stormflod i efteråret 2006.
Huspriserne ændrer sig
Selv cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening Thomas Torp medgiver, at de forventede stigninger i havniveau samt i regn- og stormintensitet over de kommende årtier med stor sandsynlighed vil komme til at spille ind på prisdannelsen og efterspørgslen:

“Der findes jo ikke dyrere boliger i det her land end lige præcis dem, som risikerer at blive udsat for det her. Men det afspejler jo befolkningens manglende fokus på det, for det er klart, at den dag boligkøbere begynder at være bekymrede, så vil det begynde at få den modsatte effekt. Boligkøbere er generelt ikke særlig rationelle. De køber ikke kun med hjernen, men også med hjertet, og de tænker hverken 30 eller 50 år frem i tiden.”

Nye kort kan give mere klarhed

I dag er det imidlertid meget svært for ikke at sige noget nær umuligt for boligejere at få adgang til oplysninger om, hvor oversvømmelsestruede konkrete ejendomme er.

Det private firma Scankort er på bestilling af Kort & Matrikelstyrelsen ganske vist i gang med at lægge sidste hånd på den hidtil mest nøjagtige højdemodel af Danmark. Det er det kort, man kan se uddrag af her på siderne. Men når kortet, der får en højdenøjagtighed på plus/minus 10 cm, er helt klar nær årsskiftet, vil kun offentlige institutioner kunne få adgang til informationerne.

Det er imidlertid et EU-krav, at borgerne senest ved udgangen af 2013 skal have fri adgang til oplysninger om, hvilke områder af landet der er mest sårbare over for stigende vandstand og højere stormfloder.

Når disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige på en national klimaportal, kan det blive en bombe under prisdannelsen, forudser Karsten Arnbjerg: “Kortet kan blive et salgsparameter for ejendomsmæglere og i særligt kritiske områder få samme konsekvens for prisudviklingen, som vi har set på arealer, der er udpeget til at være særligt forurenede.”
Kombinationen af regn og høj vandstand
Det er ikke kun en øget vandstand, der isoleret set kan skabe problemer ved kyster og lavtliggende områder. Kraftige skybrud kan sætte de lavtliggende områder under vand når vandet ikke naturligt kan løbe i havet - hvis vandstanden er højere end den vi ser nu.

Eksempler på det så man i Greve - både i sommeren 2007 og i 2002.

Man ved det godt

Fra officielt hold er man udmærket klar over, hvor sårbar store dele af Danmarks 7.300 kilometer lange kystlinje er over for de forventede klimaforandringer i de kommende 50-100 år.

I marts udgav regeringen således en “Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, men den taler næsten udelukkende om løbende tilpasning af bl.a. byggeri og infrastruktur. Ikke om akutte tiltag.

Afgørende beviser mangler

Det er ikke alle eksperter, der maler et lige så formørket billede. Kystteknisk chef i Kystdirektoratet Per Sørensen understreger således, at man kan komme langt med løbende udbygning af diger og kystsikring.

Og klimaprofessor Eigil Kaas hentyder til, at der mangler at blive ført afgørende bevis for, at afsmeltningen i de arktiske områder bliver så voldsom, som visse modeller antyder.
Mest udsat mod syd
Eigil Kaas mener, at de mest sårbare kystområder af landet, foruden store dele af den jyske vestkyst, er lange strækninger af hele den halvcirkel, der strækker sig fra Amager og sydpå, videre langs sydkysterne af Lolland-Falster og Fyn og op ad den sønderjyske østkyst til Koldingområdet.

Som han siger: “Her kan Østersøen for alvor skvulpe over og skylle ind over kysterne under kraftige stormfloder.”

Kilde: Berlingske Tidende.

Konsekvenserne af global opvarmning kan blive katastrofale. Hvis den globale opvarmning bliver ved, må man forvente, at vi får et klima som i stenalderen, og selv hvis varmen bare forsætter ca. som den nuværende temperatur, så vil Grønlands indlandsis på længere sigt smelte - ikke så meget på grund af temperaturen, men fordi den sne, som er faldet efter sidste istid er blødere, og derfor hurtigere glider ud i havet som isbjerge. Det vil sige at iskappen synker sammen og derved bliver lavere, og derved bliver det område, hvor der falder mere sne end der smelter gradvis mindre og mindre. Indlandsisen overlevede stenalderens varme, fordi isen var så stiv og tykflydende, og fordi at overkanten var højere end i dag.

Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden.

En række øsamfund er truet af højere vandstand, fordi højere temperatur dels får vandet i havene til at udvide sig, og dels øger mængden af havvand ved afsmeltning af is.

Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr og planter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, og forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre, mens f.eks. træer ikke lige kan ændre voksested. Det betyder, at balancen i de økologiske systemer ændres.

Havene er også berørt. Varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Visse fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde, men koralrevene, der ikke har mulighed for at flytte sig, er særlig udsatte.

Både på land og i havet er der risiko for uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale massedød-perioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige tidsrum tilbage i Jordens fortid. (Men selv disse store miljøændringer skete måske langsommere, end vi nu ser det. Det var begivenheder, som ligger mange millioner af år tilbage, og som måske i nogle tilfælde skyldtes meteornedslag.)

Den globale opvarmning medfører risiko for, at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre retning eller ophøre. Isen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på, at det sker.

Global opvarmning kan give problemer med at finde ferskvand mange steder i verden - på trods af at nedbøren generelt øges. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress og saltophobning. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning.

Tidligere tiders klimaskift kan undersøges ved at studere boreprøver af Grønlands og Antarktis’ indlandsis, og de viser, at globale klimaændringer kan ske forbavsende hurtigt: inden for en menneskealder eller endnu hurtigere - og af helt naturlige årsager. Det skyldes feedbackmekanismer, som menneskelige aktiviteter også kan forstærke.

Solen har indflydelse på Jordens klima, men den globale klimaændring, som er konstateret, kan ikke med den nuværende viden forklares alene med indflydelsen fra solen. Derimod kan solens aktivitet medføre, at en menneskeskabt klimaændring bliver mere skadelig, hvis der samtidig sker klimaændringer på grund af øget solindstråling.

Der er tegn på, at visse forhold, bl.a. skyer over den nordlige halvkugle og luftforurening, modvirker den globale opvarmning, og hvis disse faktorer ændres, vil den globale opvarmning derfor kunne ske endnu hurtigere i fremtiden.

Udsendelse af kuldioxid og - udløst af den globale opvarmning - også udsendelse af metan (se metanhydrat) samt en række andre gasser øger drivhuseffekten, som forhindrer varmestråling fra landjordens og havenes overflade i at forsvinde væk fra Jorden til universet.

En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Skydannelser (se albedo) er en faktor, som er meget betydningsfuld, og som er meget vanskelig at beregne. Risikoen for udløsning af kolossale metanholdige lagre i havbunden er en anden faktor, som er vanskelig at forudsige.

Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse bl.a. kuldioxidudslippet, men landene har vanskeligt ved at blive enige herom, og der er end ikke generel, politisk vilje til at gennemføre ændringer, som er meget små ud fra en global betragtning. Kuldioxid er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstofforbindelser har også en stor og formentlig i høj grad overset betydning. Det har politisk betydning, at kvælstofforureningen er meget vanskeligere at forklare populært end kuldioxidforureningen (da kvælstofkredsløbet er yderst komplekst, medens kulstofkredsløbet er langt mere simpelt).

Test